Kaneo Voice
Lad Neo tage jeres telefon, sådan får I det, og sådan styrer I hilsen, omstilling, åbningstider og pause.
Kaneo Voice er Kaneos AI-telefonsvarer. Neo tager jeres telefon, svarer ud fra jeres videnbase, tager beskeder, booker og stiller om til den rigtige kollega. Hvert opkald lander som en henvendelse i indbakken med udskrift og resultat, se Opkald.
Kaneo Voice koster 695 kr. (Basis) eller 995 kr. (Pro) om måneden inkl. 300 minutter og moms. Funktionerne er de samme; Pro er hurtigst og klogest. I kan købe den alene eller som tilkøb til en plan. Se Betaling for Kaneo Voice. Kaneo køber et nummer til jer, sætter det op og tænder for det. Siden finder du under Opsætning → Kaneo Voice.
Sådan får I Kaneo Voice
Har I en betalt plan, går en administrator til Opsætning → Kaneo Voice og trykker Tilføj Kaneo Voice · fra 695 kr./md. Vælg Basis eller Pro og et loft for ekstra minutter, og betal med det gemte kort. Har I ingen betalt plan, står der Kontakt os om Kaneo Voice i stedet: skriv kort om jer og jeres telefon, så ringer vi inden for en hverdag. I kan også købe Kaneo Voice alene på kaneo.ai.
Vi køber et nummer til jer inden for 1 hverdag. Det bruges kun til jer.
Vi sætter Neo op: hun lærer jeres hilsen, åbningstider og hvem der tager hvad. I behøver ikke gøre noget imens.
Når vi siger til, viderestiller I jeres eget nummer til Neo-nummeret hos jeres teleselskab. Det tager et par minutter, og vi hjælper gerne.
Mens linjen sættes op, viser siden jeres Neo-nummer, hvor langt vi er (I gang / Jeres tur) og det, vi har sat op indtil videre. Er noget forkert, så skriv til os derfra.
Når linjen kører

Øverst står Jeres Neo-nummer (klik for at kopiere) og status Aktiv. Under det:
- Neo tager telefonen, slå fra for at sætte Neo på pause, fx en dag, hvor I selv tager den. Mens hun er på pause, går opkald direkte til jer.
- Denne måned, Opkald, Minutter, Klaret af Neo, Beskeder og Omstillet.
- Seneste opkald, de nyeste opkald med resultat (Besked taget, Booket, Omstillet eller Ubesvaret), tidspunkt og varighed. Klik for at åbne opkaldet.
Statistik og Det fangede Neo

Tryk Se statistik ud for Denne måned for at åbne Neo-statistik: opkald, hvor mange Neo klarede selv, bookinger, brugte minutter, opkald pr. dag, hvordan opkaldene endte, og hvornår der er travlest.

De første uger står kortet Det fangede Neo på Hjem. Tryk Se det hele for at se, hvor mange opkald Neo besvarede, hvor mange I ellers havde mistet (fx efter lukketid), bookinger, beskeder, og hvad bookingerne anslået er værd. Skriv jeres Gennemsnitlig værdi pr. booking nederst på siden for at se beløbet i kroner.
Opsætning

På fanen Opsætning kan en administrator rette:
- Hilsen, det første, Neo siger, fx "Madbaren, det er Neo. Hvad kan jeg hjælpe med?"
- Omstilling, hvem Neo må stille om til. For hver person skriver du Navn, Telefon, hvad de tager sig af (fx klager, selskaber) og hvornår de kan træffes. Tryk Tilføj person for at tilføje flere.
- Åbningstider, for hver ugedag, eller Lukket.
Tryk Gem, når du er færdig. Har du ændringer, der ikke er gemt, står det nederst.
Vil I ændre nummer eller stemme, så tryk Skriv til os på siden. Kaneo Voice opsiges under Plan og forbrug, eller skriv til os.
Opsætning, og dermed Kaneo Voice, er kun for administratorer. Alle i virksomheden kan se opkaldene under Henvendelser.