Søg og notifikationer
Find sager og sider med ⌘K, spørg Neo med ⌘J, og se det, der kræver dig, under klokken.
Tre genveje hjælper dig med at finde rundt: søgningen, Neo og klokken med notifikationer.
Søg (⌘K)

Tryk ⌘K på Mac eller Ctrl K på Windows, eller klik på Søg… øverst i menuen. Skriv et navn, en mailadresse, et emne eller navnet på en side.
- Under Sager står de henvendelser, der passer. Tryk ↵ for at åbne den valgte.
- Under Sider står de sider i appen, der passer, fx Plan og forbrug eller Mailkonti. Du behøver ikke kende det præcise navn, "faktura", "gmail" eller "åbningstider" finder også frem.
- Nederst står Spørg Neo: "…". Vælg den, så går spørgsmålet til Neo i stedet for søgningen.
Sider under Opsætning vises kun for administratorer.
Spørg Neo (⌘J)
På Hjem åbner ⌘J / Ctrl J (eller knappen Spørg Neo) en chat med Neo. Esc lukker den. Andre steder i appen kommer du til Neo via Spørg Neo i søgningen eller via Neo i menuen. Hvad hun kan, står i Spørg Neo.
Notifikationer (klokken)

Klokken står øverst i menuen ved siden af logoet. Når der er noget nyt, får den en prik. Klik på den for at se listen.
Klokken samler det, du ikke ser andre steder:
| Type | Hvornår |
|---|---|
| Tildelt til dig | En kollega har givet dig en sag. |
| Til din gruppe | En ny henvendelse er sendt til en gruppe, du er med i. |
| Nyt svar | En kunde har skrevet igen på en sag, du er ansvarlig for. |
| Påmindelse | En påmindelse, der er sat på en sag, er nået. |
| Svarfrist overskredet | En sag er over sin svarfrist. |
| Nævnt i chatten | En kollega har skrevet @ og dit navn i Chat. |
| Neo | Neo har sat autosvar på pause for en kategori. |
Klik på en notifikation for at gå til sagen eller samtalen. Markér læst øverst rydder dem alle.
Når Neo sætter autosvar på pause
Retter I Neo tre gange på syv dage i en kategori, hvor hun svarer selv, stopper hun med at svare selv i den kategori og siger det i klokken til virksomhedens administratorer. Notifikationen har to knapper:
- Se rettelserne åbner Neo-siden ved Hvad hun må, hvor du kan læse, hvad I rettede.
- Start igen lader hende svare selv igen med det samme.
Læs mere i Autosvar.
Nye henvendelser og ulæste chatbeskeder tælles ikke i klokken. De står som tal ud for Henvendelser og Chat i menuen.