kaneoHjælp
Kom i gang

Forbind Freshdesk (helpdesk)

Lad Neo oprette en sag i Freshdesk efter hvert opkald, og fortælle kunden om deres åbne sager. Indsæt jeres domæne og API-nøgle, og test forbindelsen.

Bruger I Freshdesk til kundeservice, kan I forbinde det med Kaneo. Så bliver hvert opkald, Neo tager, til en sag i Freshdesk:

  • Den, der ringede, er requester. Kaneo finder kontakten på telefonnummeret, findes den ikke, oprettes den med navn og nummer.
  • Emnet siger, hvem der ringede, og hvad Neo gjorde (fx "Opkald fra Anne Berg: Tog en besked").
  • Beskrivelsen har et resumé af opkaldet og hvad kunden ønsker, plus et uddrag af kundens egne ord.
  • Kilden er Phone. Opkald, som Neo selv klarede (en booking eller en omstilling), oprettes som Resolved; resten som Open.

I telefonen kan Neo også fortælle kunden, om deres sag er åben. Det er kun læsning: Neo ser sagsnummer, emne og status, aldrig indholdet, og kun når kunden selv har sagt sit sagsnummer eller sin mail (nummervisning kan forfalskes).

Det er gratis, og kun en administrator kan sætte det op. I finder det under Integrationer → Freshdesk.

1. Find jeres API-nøgle

Åbn Profile settings

Log ind i Freshdesk, klik på jeres profilbillede øverst til højre, og vælg Profile settings.

Kopiér nøglen

Kopiér Your API Key i højre side (Freshdesk kan bede jer bekræfte med en kode på mail). Nøglen hører til den agent, I er logget ind som, brug en agent, der må oprette kontakter og sager.

2. Indsæt den i Kaneo

I Integrationer → Freshdesk skriver I jeres Freshdesk-adresse (fx firma.freshdesk.com), indsætter API-nøglen og trykker Tjek og forbind. Kaneo tjekker den hos Freshdesk med det samme og gemmer den krypteret.

Når det er forbundet, kan I slå to ting til og fra:

  • Opret en sag efter hvert opkald (slået til som standard)
  • Neo må slå kundens åbne sager op i telefonen (slået fra som standard)

3. Test forbindelsen

Tryk Test forbindelsen. Testen bekræfter nøglen og prøver kontaktsøgningen på telefonnummer. Den opretter ingen kontakt og ingen sag.

Godt at vide

  • Neo sletter og ændrer aldrig noget i Freshdesk. Hun opretter kontakter og sager, intet andet.
  • Afbryder I forbindelsen, sletter Kaneo nøglen. Vil I være helt sikre, kan I nulstille nøglen i Freshdesk bagefter.
  • Freshdesk begrænser antallet af API-kald pr. minut efter jeres abonnement. Et opkald bruger typisk 2 til 4 kald.

På denne side